Mission

Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Jesus Kristus som hele verdens frelser. 

I Vor Frelsers Kirke vil vi opfylde det formål gennem følgende vision og værdier

Vision

Et hjem midt i vores by, midt i vores liv

Midt i Aalborgs pulserende byliv vil vi være et åbent hjem, hvor troen og kirkens ældgamle visdom  sættes i spil med kultur, samfund og vores helt almindelige hverdagsliv i en uhøjtidelig atmosfære. 

Værdier

Hjemlighed

Hjemlighed er følelsen af at være ventet og velkommen – ikke at være landet på en fremmed planet. 

Vi elsker at servere dampende varm kaffe og arbejder for, at Vor Frelsers Kirke er et sted, hvor man har lyst til at smide jakken og sænke skuldrene.

Vi ønsker at møde mennesker med varme og tillid.

Nærvær

Nærvær er glæden ved at blive set i øjnene. 

Vi elsker at høre menneskers forskellige livshistorier og arbejder for, at Vor Frelsers Kirke er et sted, hvor mennesker føler sig set.

Vi ønsker at møde mennesker, der hvor de er.

Mod

Mod er at turde tænke, tale og handle – også når det kan koste dyrt. 

Vi elsker at stille spørgsmål ved selvfølgeligheder og arbejder for, at Vor Frelsers Kirke er et sted, hvor man tør tage chancer og sætte noget på spil.

Vi ønsker at møde mennesker med åbenhed og ærlighed, så vi sammen risikerer at blive udfordret og overrasket.