Vielse

Størst er kærligheden

At stå foran Gud og mennesker og sige ”ja” til at elske og ære et andet menneske resten af livet er en meget særlig oplevelse. Det gælder uanset, om vielsen foregår en torsdag eftermiddag med ganske få gæster eller en lørdag eftermiddag med 100 + gæster. I Vor Frelsers Kirke gør vi os umage for at møde alle brudepar og deres gæster med nærvær og omsorg for den særlige begivenhed og livssituation, som et bryllup er.

Kontakt kirkekontoret for at aftale et tidspunkt for vielse. Vores kordegn vil spørge om:

  • Navne og CPR-numre på dem, der skal vies.
  • Navne og kontaktoplysninger på to vidner

Cirka tre uger inden vielsen vil I blive kontaktet af en af vores præster, så I sammen kan aftale et tidspunkt for en samtale forud for vielsen. Denne samtale kan foregå i kirken eller hjemme hos jer.