Kom og vær med, når Vor Frelsers Kirkes fællessangsband inviterer til en sprudlende eftermiddag fuld af BØRNEFÆLLESSANG!
Det bliver med stort band som med Joachim Hejslet og Henriette Bjerg Danielsen i front lover masser af energi, glæde og musikalsk nærvær.
Vi glæder os til en eftermiddag for hele familien – med alt fra livlige, sjove og fjollede sange, der får os til at synge højt, til rørende melodier og stemningsfulde sange, der samler os. Der bliver også plads til musikalske overraskelser, som får både børn og voksne til at smile.
Så tag venner, børn, bedsteforældre – ja, hele flokken – med, og oplev magien i at synge sammen med hinanden og et swingende band, der elsker at give musikken liv.
Og husk! Alle har stemmeret!
__
Dørene åbner kl. 14.30
Gratis entré