« All Events

Serie af begivenheder: Cross Yoga & Morgenbrød
14. marts , 9:00 - 10:30

Cross Yoga & Morgenbrød

Cross Yoga

Tilmeld dig her

Yoga med fokus på den kristne Gud og spiritualitet

Nyd en lørdag formiddag i kirkerummets skønne fredfyldte atmosfære. Vi starter med Cross Yoga fra kl. 9-10 og bagefter er der mulighed for fællesskab og morgenbrød i kirkens caféområde fra kl. 10- ca. 10.30.

CrossYoga er yoga med fokus på den kristne Gud og spiritualitet. Vi arbejder med smidighed, styrke og ro i krop og sjæl. Vi er foran alteret under de høje hvælvinger, hvor der er god plads til tro, tvivl og eftertanke.

For dig der gerne vil

  • Lære din krop bedre at kende og blive mere tryg i den.
  • Opnå yogaens positive, fysiske virkninger som smidighed, styrket muskulatur, forbedret åndedræt samt positiv påvirkning på indre organer.
  • Finde et stille og afstressende rum i hverdagen.

Sådan forløber en session

Crossyoga bygger på Bibelen og den kristne Gud. Stillingerne er de kendte yogastillinger i et roligt flow. Sessionerne begyndes med vejrtrækningsøvelser og en kort refleksion over dagens tema, som kan være poesi, bønner, et bibelvers, et eksistentielt tema el. lign. Derefter guides deltagerne gennem forskellige yogastillinger, hvor dagens tema tages op undervejs. Der benyttes stille musik og sessionen afsluttes med afspænding og meditation over temaet. Bagefter er du velkommen til at blive til en snak i kirkens hyggelige café.

Lidt praktisk info

  • Instruktør: Susanne Fodgaard, uddannet yogainstruktør, arbejder til dagligt som psykolog.
  • Vi har yogamåtter og blokke.
  • Der er mulighed for parkering ved kirken.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Susanne på susannefodgaard@gmail.com

 

Detaljer

Sted

  • Vor Frelsers Kirke Aalborg
  • Annebergvej 2
    Aalborg, 9000 Denmark
  • Telefon 98121387