Seniorsang
En fredag formiddag fuld af sangglæde, fællesskab og godt humør!
Seniorsang er fredag formiddage fuld af sangglæde, fællesskab og godt humør! Sangen sættes godt i gang med en festlig og udviklende opvarmning for både krop og stemme, og herefter synger vi skønne sange under et nyt tema fra gang til gang. Henriette, kirkens sangpædagog og kirke-kulturmedarbejder, leder sangen, der akkompagneres af vores kirkemusiker Joachim Hejslet.
Seniorsang er ikke et kor, hvor man skal kunne holde en stemme, alle kan være med. Målet er, at vi hygger os, lærer at synge ud og dele sangen med hinanden. Repertoiret spænder fra salmer og viser til operetter og evergreens.
Vi holder en pause halvvejs, hvor snakken går, og hvor der af og til quizzes og deles gode historier. Velkommen til et skønt musikalsk fællesskab i kirken!