Af sognepræst Jesper Fodgaard
Demensvenligt Danmark er et initiativ, der støtter mennesker med demens og deres pårørende. Demensvenligt Danmark står blandt andet bag et nationalt demenssymbol ”Håndsrækningen”, som kan bæres synligt på tøjet for at signalere, at her er et menneske, som kan have behov for særlige hensyn. Demenssymbolet består af to hænder, som rækkes ud mod hinanden og mødes, og det illustrerer, at mennesker med demens kan have brug for en håndsrækning.
Jeg synes, det er et smukt initiativ og et godt skridt mod et endnu mere demensvenligt samfund. Når jeg ser mennesker bære demenssymbolet, så tænker jeg ofte, at på en måde burde vi alle bære sådan et symbol synligt på os. Ingen af os kan klare livet alene. Vi har alle sammen brug for håndsrækninger fra mennesker omkring os.
Den danske filosof og teolog K. E. Løgstrup (1905 – 81) sagde det på den måde, at vi altid har et stykke af hinandens liv i vores hænder, når vi har med hinanden at gøre. Demenssymbolet minder mig både om en gruppe mennesker, som vi skal være opmærksomme på og hensynsfulde overfor. Samtidig minder det mig om, at håndsrækninger er noget af det fineste, vi alle kan give og modtage. Nu er ferietiden snart forbi, og hverdagen går i gang for de fleste af os. Lad os øve os i at give og modtage synlige og usynlige håndsrækninger i de små og store øjeblikke i vores hverdagsliv – både til mennesker med en demensproblematik og til alle andre. I de mange små håndsrækninger imellem mennesker ser vi et genskin af kristendommens Gud, der rækker sine hænder ud mod os alle sammen i en guddommelig generøs håndsrækning til livet i tro, håb og kærlighed. Symbolet for den håndsrækning er et kors. Det er vævet ind i vores danske flag og kirkebygninger, vi bærer det om halsen eller på kroppen som tatoveringer. Vi tegner korset for ansigtet og brystet af ethvert menneske, der bæres eller går til døbefonten, og vi slår korset tegn i luften, når vi sidder knælende ved nadveren. Det symbol minder os om en håndsrækning, vi kan både leve og dø på.
