Af sognepræst Jesper Fodgaard
For et par måneder siden var jeg i Løgumkloster i Sønderjylland og gik langs med Brede å, som løber mod vest og har sit udløb i Vesterhavet. Nogle store gravemaskiner arbejdede omkring åen, og jeg fik at vide, at man er i gang med et større projekt for at genetablere åens naturlige krumninger. For cirka 100 år siden var tyske krigsfanger blevet sat til at rette åen op, så den kom til at løbe i mere lige linjer, men nu er man i gang med at føre åen tilbage til sit naturlige, krummede løb.
Langt de fleste af Danmarks vandløbssystemer er igennem årene blevet rettet ud, fordi man gerne ville af med alle de irriterende krumninger. Åen er jo nemmere at holde styr på og transportere varer på uden alle de krumninger. Men inden for de senere år har man fundet ud af, at det har ødelagt en masse levesteder for dyr og planter og skadet naturområder og biodiversitet. Derfor er man mange steder i Danmark i gang med genopretning af åer med det formål at genskabe naturlige slyngninger for at styrke biodiversitet og give levesteder til dyr og planter i åerne.
Jeg har flere gange siden tænkt over, at også i vores mennesketilværelse findes livet ofte mere i krumninger og slyngninger end på de lange, lige motorveje, hvor vi med høj hastighed kan tilbagelægge store afstande på kort tid.
Sommertiden er en påmindelse om livets krumninger, om at livet ikke er et kapløb om at komme først. Jeg tror, at noget i os visner og dør, hvis vi altid kører på vores livs motorveje. Måske giver det mening at se vores livforløb som en å? Nogle gange er hastigheden i vores liv høj, ligesom den også er det i naturlige åer. Andre gange er hastigheden sat ned, fordi livet ligesom åer og vandløb er fyldt med krumninger, der giver levesteder til nye tanker, dybe samtaler, stille aftener. Ofte er det også i krumningerne, at vi bedst kan finde det dybe vand og ro til at lytte til vores eget åndedrag.
Måske skal sommertiden for nogle af os være en genopretningstid, hvor vi genskaber krumningerne og slyngningerne i vores liv? Hvor vi skruer ned for hastigheden og slukker for telefoner og skærme, så vi ikke bliver fartblinde og lader os styre af algoritmernes lige linjer, men husker de vigtige omveje, de langsomme dage og genfinder livet og glæden i krumningerne?
Og der i krumningerne er det ofte nemmere at høre lyden af Guds åndedrag, der lige siden skabelsens morgen har hvisket til os, at lige der, hvor vi er i vores livsløb, er vi omsluttet af Guds kærlighed og må trække vejret dybt og høre hjemme i troen, håbet og kærligheden.
Glædelig sommer!
